Hjælp til nemt budgetskema

Hvis du ikke gør andet ved din pension i år, så gør dette!

07.03.16 - af Morten Holm Steinvig

Er du en af dem, der får tunge øjenlåg eller måske sved på panden, når du en sjælden gang tænker på din pensionsopsparing? Måske føler du der, at bør gøre bare et eller andet, men også at du ikke lige kan overskue det eller helt ved hvordan. Det mindste du kan gøre, er at gå ind på PensionsInfo.dk og undersøge 5 ting. Det er ikke sværere end at logge på netbanken og du får lynhurtigt et overblik over, hvordan du er stillet ved pension, sygdom og død. Så er det klaret, og du behøver måske ikke at tænke på pension de næste par år.

1. Se hvor meget du har sparet op, og om du har glemt noget

På PensionsInfo.dk under punktet ”Dine aftaler” kan du nemt overskue alle de forskellige poser penge, som dine pensionsopsparinger ligger i - folkepension, ATP, arbejdsmarkeds- og firmapensioner og tjenestemandspensioner. Næsten alle pensioner er med på PensionsInfo.dk.

Hvis du har haft flere forskellige jobs, har du måske små glemte klatpensioner stående, som du ikke længere betaler til. For mange pensionsopsparere kan det betale sig at lægge pengene fra en passiv klatpension over i en aktiv pensionsordning, som du indbetaler til. Især hvis klatpensionen er lille, er det et smart træk, fordi administrationsgebyrer på små pensioner hurtigt kan æde dine penge op. Det er jo ærgerligt, at dine penge går til spilde, fordi du ikke får skrevet en hurtig e-mail til pensionsselskabet.

 

2. Tag en tur i tidsmaskinen og planlæg dit liv

Dine poser med pensionsopsparinger er ikke ens. Fra nogle poser kan pengene komme flydende i en lind strøm, så længe du lever (fx folkepension, ATP og livsrente). Pengene kan også falde som drypvise udbetalinger i fx 10 år (ratepension), eller du kan få dem som en stor pose på én gang (fx kapitalpension og aldersopsparing). Hvilke typer pensionsopsparinger du har, kan have væsentlig betydning for, hvad du kan forvente din indkomst bliver, når du går på pension. 

På PensionsInfo.dk under punktet ”Hvis du går på pension som…” kan du med letforståelig grafik se hvornår, hvor meget og hvordan du kan forvente at få dine pensioner udbetalt. Og du kan se, hvordan dine pensioner ændrer sig, hvis du fx rykker din pensionsalder fra 67 år til 70 år. På den måde kan du bruge PensionsInfos oversigt til at planlægge og måske justere i dine pensionsindbetalinger og forventninger. Skal du regne med at give den gas på arbejdsmarkedet et par år længere end forventet for at have nok lange rejser, når du går på pension? Eller skal du til at indbetale mere her og nu for at kunne trække dig tilbage tidligere?

 

3. Får du penge, hvis du bliver syg?

Din arbejdsmarkeds- eller firmapension sørger ikke blot for, at du har noget at leve af, når du bliver gammel. Med din pension følger også en forsikring, som hjælper dig, hvis du får en alvorlig sygdom eller bliver invalid og derved mister din arbejdsevne. Du kan både få udbetalt penge som engangssum fx hvis din bolig skal have tilføjet en kørestolsrampe, og en løbende udbetaling af penge, som sikrer din indkomst i en årrække.

Men har du overblik over, om du er tilstrækkeligt dækket, hvis du mister arbejdsevnen eller får en kritisk sygdom? En god dækning er især vigtig at have, hvis du har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og du har børn, som du skal forsørge. Du kan finde ud af, hvordan du og dine pårørende er stillet ved at se på punkterne ”Tabt arbejdsevne” samt ”Visse kritiske sygdomme”.

 

4. Får dine efterladte penge ved din død?

Synes du, at der er nok penge til dine efterladte? Er den sum eller de løbende udbetalinger, som dine børn eller din partner modtager, tilstrækkelige? Eller har du ingen forsørgerpligt og bør i stedet flytte penge over på din sygdoms- og ulykkesdækning eller din pensionsopsparing? På din pensionsoversigt under punktet ”Ved død” kan du se, hvad dine efterladte får, hvis du dør inden pensionering.

 

5. Se størrelsen på din folkepension

Alle har ret til en folkepension. Folkepensionen består at et grundbeløb og et pensionstillæg. Pensionstillægget skrumper ind, jo mere du selv har sparet op til pension. Man siger også, at din egen pensionsopsparing bliver modregnet i folkepensionen. Folkepensionens størrelse kan derfor svinge fra person til person. Under punktet ”Pension” kan du se grundbeløbet, og du kan beregne, hvor stort dit folkepensionstillæg er.

Kommenter indlægget